MEDIC- & NURSE CORPS

WW2YANKS.DK

Danish Living History Association

US Army Medical Corps & US Army Nurse Corps

En Combat Medic´s hoved opgave var at få den sårede væk fra selve kampzonen, ofte var det ensbetydene med at Medic´en måtte forlade sit skjul eller skyttehul for at tilse hans sårede kammerat. Når først medic´en var nået frem til den sårede soldat foretog han en hurtig undersøgelse samt en evaluering af skadens omfang, standse evt. kraftig blødning ved hjælp af en Tourniquet, nogle gange give den sårede et "skud" morfin, rense såret så godt som muligt, måske drysse noget sulfa pulver i såret for efterfølgende at lægge en bandage. Enten blev den sårede slebt, eller båret på ryggen af medic´en væk fra kampzonen, dette oftest under beskydning eller krydsild.

Det hørte dog til sjældenhederne at de stridende parter ikke respekterede Røde Kors symbolet på hjelmen og armbåndet.

...en kort intro til US Army Medical Corps

 

The United States Army Medical Department of Medical Corps kan spores tilbage til den 27. juli 1775, hvor Continental Congres etablerer det første militære hospital, indtil 1818 var Medical Department kun aktiv i krigstid. I efteråret 1818 blev organisationen en permanent bestanddel af den amerikanske hær.

 

Under den amerikanske borgerkrig opdager kirurgen Jonathan Letterman det akutte behov for og kunne evakuere sårede direkte fra slagmarken, dette fører til etableringen af Ambulance Corps som oprettes som en særskilt orginisation i Medical Department, denne organisation råder over hestevogne og andre faciliteter som der krævedes for og kunne evakuere de sårede ved fontlinjen, og ikke mindst personel som kun havde til opgave og evakuere og behandle de sårede soldater.

 

Næste udvikling i US Army Medical Corps sker i forbindelse med 1. verdenskrig, hvor hærens krav til medicinsk udstyr og ikke mindst behovet for specialuddannede officerer til at støtte kampoperationerne stiger voldsomt, dette fører til etableringen af US Army Ambulance- & Sanitary Corps som etableres den 23. juni 1917, og som hurtigt vokser til næsten 3.000 officerer, en lægestab som var så godt uddannet at de var på forkant med datidens medicinske teknologi.

 

Mellem 1. og 2. verdenskrig, blev det klart at hæren havde brug for en lægetjeneste som var i stand til og holde soldaterne sunde og raske, derfor beslutter man at det lægefaglige personel udelukkende skal have fokus på soldatens ve og vel, denne beslutning fører i juni 1920 til etableringen af Medical Administrative Corps, som får til opgave at varetage alt det administrative lige fra logistik og opbygning af felthospitaler til den fysiske genoptræning af sårede soldater.

 

I 1939, ved 2. verdenkrigs udbrud, bestod US Army Medical Department af en Surgeon General (rang af Major General), fire Assisistant Surgeon General (rang af Brigadier General) en række underofficerer, menige og civilt personel. Surgeon General var desuden medicinsk rådgiver for Secretary of War og Chief of Staff.

 

US Army Medical Departments totale styrke var den 30. juni 1939 på 27.139 officerer og 21.279 enlisted men. Dette tal voksede i løbet af krigen til ca. 400.000.

 

Combat Medic under 2. verdenskrig

 

Der var ikke den store forskel på og blive skudt under 2. verdenskrig end det var under den amerikanske borgerkrig eller 1. verdenskrig. Men blev den amerikanske soldat ramt af skud, granatsplinter eller sygdom såsom malaria og som ikke var dræbende under 2. verdenskrig, var hans chancer for overlevelse langt større end den var for hans forgængere under borgerkrigen eller 1. verdenskrig.

 

Under den amerikanske borgerkrig var dødeligheden blandt soldater såret af skud eller fragmenter og som blev bragt til et felt hospital på over 50%, under 2. verdenskrig var tallet 4%.

 

Under 2. verdenskrig var stoffer som sulfa (Sulfanilamide) og penicillin opdaget, desuden var langt mere avancerede kirurgiske teknikker blevet indført. Men den overvejende faktor til nedbringelse af dødeligheden må tilskrives den hastighed hvormed de sårede blev behandlet, en succes som må tilskrives de Combat Medics som ydede hjælp til den sårede direkte på slagmarken.

 

På kassernen hjemme i USA eller i lejre langt fra fronten, blev de ofte kaldet "Pill Pushers" eller det der var værre. Med ved fronten var de elsket, respekteret og beundret. Medic Edward "Buddy" Gianelloni fra 79th Infantry Division erindrer: "Overseas it becomes different. They called you medic and before you know it, it was Doc. I was 19 at that time".

En Combat Medic´s pligter...

 

1. Give førstehjælp og behandling til syge og sårede.

 

2. Bistå Technicians i Medical Department aktiviteter efter behov.

 

3. Behandle mindre skader og sår, såsom rifter og snitsår, rensning og bandagering af sår, standse blødninger. Få den sårede væk fra kampzonen, være behjælpelig med og fragte sårede til Aid Stations, Ambulance Loadingpoints eller Collecting Stations efter behov.

Medic personel fra 60th Medical Battalion (6th ESB) og 61st Medical Battalion (5th ESB)), i en delvist ryddet Pansergrav på Omaha Beach, Normandiet den 6. juni 1944

Medic personel fra 105th Medical Battalion Aid Station (30th Infantry Division) behandler sårede i udkanten af Mortain, Normandiet , August 1944

Col. Florence A. Blanchfield (US Army Nurse Corps)

 

Blev i 1942 udnævnt til Acting Superintendent of Nurses, og senere i 1943 til Chief of the US Army Nurse Corps, med rang af Colonel, hun stod i spidsen for Army Nurse Corps frem til 1947, hvor hun gik på pension efter 29 års aktiv tjeneste.

 

I juni 1945 fik hun tildelt D.S.M (Distinguished Service Medal) for på forbilledlig vis og have ledet US Army Nurs Corps gennem 2. verdenskrig

...en kort intro til US Army Nurse Corps

 

Selvom kvindelige sygeplejesker allerede gjorde tjeneste i Union Army under den amerikanske borgerkrig (1861-1865) og senere i den spansk-amerikanske krig (1898), var de ikke en officiel del af United States Army, dette ændrede sig dog den 2. februar 1901 hvor US Army Nurse Corps blev etableret, et korps som i de efterfølgende år voksede kraftigt.

I 1917 gjorde 403 sygeplejesker tjeneste i den amerikanske hær, dette tal var vokset til mere end 21.000 i 1945 - hvoraf mere end halvdelen af dem gjorde tjeneste oversøisk.

 

Note: for dem der ikke er så bekendt med den amerikanske hær under 2. verdenskrig, skal det bemærkes at; A.N.C (Army Nurse Corps) W.A.C (Womens Army Corps) og A.R.C (American Red Cross) er tre vidt forskellige organisationer. ANC og WAC bestod udelukkende af kvindeligt personel, dette var dog ikke tilfældet for ARC. Mens ANC næsten udelukkende kun bestod af frivillige kvinder med civil uddannelse, bestod personellet i WAC udelukkende af kvinder (til dels frivillige) som havde modtaget en militær basis uddannelse, efter endt uddannelse gjorde de tjeneste som Medical- og/eller Surgeon Technicians.

 

Army Nurse Corps under 1. og 2. verdenskrig

 

Med etableringen af US Army Nurse Corps den 2. februar 1901, åbnede man også døren for at kvinder kunne gøre aktiv tjeneste i den amerikanske hær. Det var dog først den 6. april 1917, da USA blev involveret i 1. verdenskrig at man alvor valgte og gøre brug af kvindeligt personel i hæren. Den amerikanske hær rekruterede ikke officelt kvindeligt personel (US Navy, gjorde dog i en kort periode i 1908 hvor man etablerede Navy Nurse Corps), men istedet hentede man en meget stor del af personellet hos American Red Cross.

 

Under 1. verdenskrig blev amrikanske sygeplejersker sendt til Europa, hvor de hovedsageligt gjorde tjeneste på transport tog- og skibe i England, Belgien, Frankrig og Italien, de første sygeplejersker som kom til Europa gjorde tjeneste under British Expeditionary Forces på 6 militær hospitaler rundet omkring i Europa. Mens sygeplejersker døde af influenza og lugebetændelse etc., var der ingen sygeplejersker som døde på grund af fjendtlig beskydning under 1. verdenskrig. Den 31. marts 1918 var der alene i Frankrig, 2.088 amerikanske sygeplejesker i aktiv tjeneste.

 

Efter afslutningen på 1. verdenskrig, valgte den amerikanske congres at demobilisere hæren kraftigt, dette resulterede i at kun 851 gjorde aktiv tjeneste i ANC i mellemkrigsårene. I december 1941, kort før det japanske angreb på Pearl Harbor gjorde mindre en 1.000 kvinder tjeneste i ANC. Efterhånden som 2. verdenskrig skred frem steg behovet for sygeplejersker voldsomt, det resulterede i at den amerikanske hær i midten af 1943 indførte et "144-hours" uddannelses program, som på 144 timer skulle give den fornødne militære basis uddannelse til sygeplejersker.

 

Fra foråret 1943 blev en stor del af sygeplejerskerne udstationeret i England, hvor den amerikanske hær var i fuld gang med en enorm mobilisering og forberedelser til D-Dag, da en stor del af de udstationerede sygeplejersker var ganske unge piger, var moralen ganske lav, de led ofte af hjemve og følte sig ensomme. En problemstilling som hæren var blevet opmærksom på, derfor blev sygeplejeskerne ofte placeret tæt på de amerikanske baser rundt omkring i England. Efterhånden som D-Dag rykkede tættere på, intensiverede man den udendørs træning for sygeplejerskerne for gøre det langt mere realistisk. Når først de allierede var gået i land på det europæiske fastland, ville de være tættere på frontlinjen end nogen amerikansk sygeplejerske nogensinde før havde været.

 

Den højeste rang der kunne opnås i ANC var Colonel (Oberst), rang strukturen i ANC så i efteråret 1943 således ud: 1 Colonel, 22 Lieutenant Colonels, 54 Majors, 222 Captains,

2.056 First Lieutenants og mere end 33.000 Second Lieutenants.

 

Mere end 59.000 kvinder gjorde tjeneste i Army Nurse Corps under 2. verdenskrig, der blev uddelt 1.619 medaljer og udmærkelser for heltemod og engagement, i alt mistede 201 syge-plejersker livet under 2. verdenskrig.

 

I Juni 1945, da krigen i Europa var slut, gjorde 17.345 sygeplejersker stadig tjeneste på hospitaler rundt omkring i Europa.

 

Col Florence Aby Blanchfield

 

1. april 1884 -

12. maj 1971

Billedet viser en gruppe sygeplejesker fra 250th Station Hospital. Billedet er taget i Grimsditch, England i slutningen af maj eller starten af juni 1944

D.S.M

Distinguished

Service Medal

US Army

Sygeplejesker fra 13th Field Hospital under en frokost pause,, billedet er taget på Omaha Beach. 13th Field Hospital blev landsat den 7. juni som det første amerikanske felthospital, men blev først operativ den 10

Copyright (C) Hans Martin Nielsen - 2015