RATIONS

WW2YANKS.DK

Danish Living History Association

US Army Field Rations

Feltrationer har været anvendt i den amerikanske hær siden den "Spansk-Amerikanske krig" i 1898. Feltrationerne som vi tildels kender dem i dag, blev for alvor kendte under 1. verdenskrig - her krævede datidens krigførelse, at den menige soldat havde mulighed for og indtage det daglige måltid i skyttegraven eller i bombekrateret.

I løbet af 1. verdenskrig så tre typer af feltrationer dagens lys i den amerikanske hær: Iron Ration, Trench Ration og Reserve Ration.

Iron Ration var det første forsøg fra den amerikanske hær på og lave en individuel feltration, Iron Ration som officielt blev introduceret i 1907 indeholdt: tre 3-ounze kiks (ca. 85 gram), lavet af en blanding af oksekøds bouillonpulver samt udtøret og kogt hvede, tre 1-ounze (28 gram) chokolade bars, samt et brev salt og et brev peber. Rationen blev udleveret i en forseglet dåse og vejede 1 pund (ca. 450 gram) og var tænkt som en nødration, som skulle udleveres i de tilfælde hvor soldaten ikke havde mulighed for og "modtage" mad ved fronton. Iron Ration blev videreudviklet og blev mod slutningen af 1. verdenskrig til Reserve Ration, selve ideen og hovedingredienserne i denne feltration findes i D-Ration som blev udviklet i slutningen af 1930´erne og som for alvor blev introduceret til den menige amerikanske soldat under 2. verdenskrig.

Trench Ration så dagens lys i 1917. Denne ration blev udviklet med henblik på og løse et specifikt problem - nemlig den menige soldats mangel på et fast dagligt måltid - ofte var den menige soldats daglige ration, som typisk blev tilberedt i et traditionelt feltkøkken blevet ødelagt af det gas som blev brugt i de, efterhånden ret så hyppige gasangreb ved fronten. Som en "nødløsning" på dette problem opfandt man Trench Ration som bestod af tre varianter af konserves mad: ørred, sprængt oksekøb eller sadiner. Denne feltration blev udleveret i en stor blik dåse betrukket med canvas. Blikdåsen var klodset og tung og manglen på variation i menuen, gjorde at denne ration hurtig blev upopulær blandt de menige soldater. Trench Ration blev derfor hurtig erstattet af den nye og mere "moderne" Reserve Ration som blev udviklet i efteråret 1917.

Reserve Ration blev udviklet hen mod slutningen af 1. verdenskrig med henblik på og give soldaten ved fronten en næringsrigt måltid. Reserve Ration bestod af 12 ounce (ca. 340 gram) frisk bacon eller 1 pund kødkonserves, som regel spræmgt oksekød, derudover var rationen tilsat to 8 ounce (ca. 225 gram) kiks, ca. 60 gram kaffe, et brev med sukker og et brev med salt. Reserve Ration var den første feltration hvor tobak indgik som en fast bestanddel, den indeholdt 15 gram tobak og 10 blade cigaret papir, i de senere rationer blev tobakken og cigaret papiret erstattet af "rigtige" cigaretter.

Efter afslutningen på 1. verdenskrig gennemgik de amrikanske feltrationer en del væsentlige forbedringer og ved udbrudet af 2. verdenskrig var feltrationerne inddelt i fem forskellige kategorier:

A-Ration "Garison Ration": Bestod af fersk, kølet eller frosset mad tilberedt på karsernen og serveret i spisesalen eller tilberedt i et feltkøkken - denne ration var den absolut mest værdsatte blandt de menige soldater.

B-Ration "Field Ration": En feltration på dåse, færdig pakket eller tilberedt i et feltkøkken hvor der ikke er mulighed for nedkøling af madvarer.

C-Ration "Individual Ration": Et komplet "klar til at spise" konservesdåse med et enkelt individuelt måltid.

K-Ration "Individual Ration": Designet og udviklet som en feltration med begrænset holdbarhed (2-3 dage), var oprindelig tiltænkt som den daglige ration for bl.a faldskærmssoldater og andre specialenheder som var afskåret fra deres lejer, K-ration fik derfor hurtigt øgenavnet "assault ration".

D-Ration "Emergency Ration": En bar af koncentreret chokolade kombineret med tilsætningsstoffer som sikrede den et stort kalorie indhold.

C- og B-rationen blev kun serveret på baser eller i etablerede lejre bag fronten, da de krævede en vis form for tilberedning. C-rationen kunne dog spises både varmt og koldt og krævede derfor ingen særlig forberedelse eller opbevaring, med andre ord så kunne C-rationen næsten serveres overalt.

Copyright (C) Hans Martin Nielsen - 2015