SPRÆNGSTOF

WW2YANKS.DK

Danish Living History Association

Sprængstof

TNT (Trinitrotoluene) var i følge "The Engineer Soldier Handbook" den oftest anvendte sprængstof i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. TNT udmærkede sig ved og være en af de mest sikre sprængstoffer og håndtere samt transporter (hvis du vel og mærke ved hvordan du skal bruge det), TNT var ufølsom overfor stød og vil ikke detornere selv under stærkt pres eller udsat for meget kraftige slag. For og få TNT sprængstof til og detornere kræver det nogle specielle anordninger, i form af bl.a en Blasting Cap, Tændsnor m.v.

En anden form for sprængstof som blev brugt i den amerikanske hær var Composition C og Military Grade Dynamite (traditionelle dynamit stænger). Composition C krævede ligesom TNT en elektrisk tænding (Blasting Cap, Tændsnor etc). for at kunne detornere. Composition C havde dog den store fordel i forhold til TNT, at den kunne ældes og formes efter ønske.

M1A1 Bangalore Torpedo

 

I begyndelsen af 1910´erne begynder britiske ingeniører og arbejde i en anordning, som på en enkelt og nem måde kan fjerne pigtrådshindringer, som afløser for den velkendte "wirecutter" som skulle betjenes af en soldat ved selve pigtråden, en meget farefuld manøvre som oftest resulterede i at soldaten mistede livet.

I 1942 får Kaptajn McClintock, som var udstationeret ved British Army of Bengal (Bangalore) i Indien, ideen til en anordning bestående af flere sammesatte stålrør som skulle kunne samles ved hjælp af enkle muffer og fyldes med sprængstof. Fyldt med sprængstof skulle disse rør så føres ind under eller igennem pigtråden, fragmenterne fra eksplosionen skulle så smadre pigtråden så en op til 3 meter bred sti blev åbnet gennem pigtrådsafspæringen.

I starten af 1940 tager den amerikanske militær ideen til sig og udvikler M1A1 Bangaloren (Opkaldt efter byen hvor Kaptajn McClintok i sin tid opfandt den). Den produceres i meget stor stil, og blev flittigt brugt af de amerikanske ingeniør- og specialenheder under 2. verdenskrig - mest kendt er den nok fra filmen "Saving Private Ryan".

Et "standard" M1A1 Bangalore Torpedo sæt var pakket i en rektangulær trækasse og indeholdt 10 5-fods (ca. 1,5 meter) lange stålrør med en diamater på 2.1/8" (ca. 53 mm), 10 samlemuffer og 1 næse som havde en længde på 3.3/4" (ca. 8,5 cm) , denne næse var formet som et projektil som gjorde at den nemmere kunne skubbes ind under eks. pigtrådsafspæringer. Et enkelt rør vejede 13 lb (ca. 5,9 kilo) hvoraf de 9 lb (ca. 4,1 kilo) var TNT sprængstof. En færdig pakket kasse vejede således 172 lb (ca. 78 kilo) og målte 64.1/8" (ca. 1,63 meter) i længden, bredden var 13.3/8" (ca. 35 cm) og en højde på 7.1/8" (ca. 18 cm).

 

Et enkelt rør eller en hel serie kan bringes til sprængning på to måder, enten som en "non-electric firing device" en ikke elektrisk tænding via en "delay fuse" (en tænding med nogle sekunders forsinkelse) eller som en "electric firing device" (en form for dynamo), i begge tilfælde anbringes en enten "Non-Electric Blasting Cap" på noget tændledning og forbindes til røret eller via en "Electric Blasting Cap" (se illustration nedenfor).

 

 

Faktablad for M1A1 Bangalore Torpedo

 

Vægt (1 rør): 13 lb (ca. 5,9 kilo).

Længde (1 rør): 5 foot (ca. 1,5 meter).

Diameter: 2.1/8" (ca. 53 mm).

Tændsats: Forskellige muligheder

Sprængstof (1 rør): TNT 9 lb (ca. 4,1 kilo)

Rækkevidde: Op til 200 meter

Effektiv sprængningsradius: 3 meter

Produceret: 1912-produceres stadig

Antal: ???

Pris: ???

Copyright (C) Hans Martin Nielsen - 2015